over and out

VM er slut og jeg er hjemme i DK igen. Sidste flyvedag blev en AAT på kun 2 timer, sikkert pga utidige vejrudsigter og at man gerne ville undgå næstsidste dags masseudelandinger. Apropos, tasksætteren blev ved briefingen lørdag offentlig spanket i en lille teatralsk happening - en meget humoristisk måde at komme med en undskyldning på fra arrangørernes side. Men der var altså også kun 7-8 piloter som kom hjem...
Alle de danske piloter fløj fint på sidste dag, se Christians blog, og om aftenen havde vi en lille fest, med gullasch efter lokal tradition (meget lækkert, varmt og krydret) samt fri bar. Vi tog det nu med ro da de fleste af os gerne ville afsted tidligt om morgenen. Men i øvrigt stor ros til arrangørerne for et veltilrettelagt stævne hvor kun vejret ikke var under kontrol.

Det har været lærerigt for alle involverede at flyve under så fremmede forhold, terræn- og vejrmæssigt. Ligeledes at se hvordan de øvrige hold har disponeret deres flyvninger og hvordan nogen decideret har fløjet holdflyvning - næsten på Tour de France maner. Der kunne vi også lære noget, selvom de danske piloter hjalp hinanden undervejs var det ikke sat i system nær så gennemført som på f.eks. det tyske hold. Og ja, det gav resultater...

Og nu glæder jeg mig til igen at sidde i cockpittet selv, fuld af indtryk og inspiration fra 2 intense uger med verdens bedste svæveflyvepiloter.

intet er umuligt for en verdensmester

Det må vi konstatere efter dagens flyvninger som selv efter VM forhold blev meget udfordrende. Vejret var igen, man fristes til at sige, helt umuligt med store tordenbyger og høj luftfugtighed som gav nul termik. Hele klubklassen landede ude, og kun 7 kom hjem i standardklassen. Min anden selvhenter var igen en overkommelig opgave, da Christian havde valgt at lande på en anden flyveplads. Det er alt andet lige nemmere end at rode rundt langt inde i en tilfældig majsmark.
Her ved slutningen af konkurrencen må vi konstatere at det altid er de samme piloter som er heldige. Surt men sandt - der er en hård kerne på 8-10 piloter som nærmest hver dag klarer de mest umulige ting. Så vi må bare overgive os og konstatere at helt i verdenseliten er vi altså ikke her i Danmark, slet ikke når vi har uvant terræn- og vejrforhold. Forskellen viser sig også ved at de tager langt større risici end vi vil acceptere, vi har set nogen tracks som er helt uden for beskrivelse. Sådan vil vi ikke konkurrere, og så vinder vi ikke - fred være med det!

heldigvis har der ikke været flere uheld, så nu ser vi frem til sidste konkurrencedag i morgen, som slutter med en lille fest. Så vi mobiliserer de sidste ressourcer og giver den en million procent i morgen.

En dag ikke som de andre..

og så alligevel. Det er stadig uhyggeligt varmt, men i dag var luftfugtigheden ekstra høj, så alt var kvælende. Overudviklingen var allerede tidligt tydelig, hvilket fik betydning senere på dagen.
Jan og Christian gik nogenlunde samtidig og fik en god start - lå helt i front ved de første vendepunkter. Sådan blev det desværre ikke ved, Christian fik en "parkeringsbøde" som kostede en lille halv times termiksøgning, så han endte et stykke nede i feltet. Bittert da han lå så godt til på første halvdel af ruten. Jan var mere heldig og kom hjem med et snit på 103km/t - en kærkommen oprejsning efter nogle svære dage, og han var da også helt tilfreds.
Thorsten og Rasmus viste stor stamina og viljestyrke, da de ved sidste vendepunkt brugte det meste af en times termiksøgning på at finde højde til slutgliddet - helt nede i 200m agl blev der febrilsk søgt efter de små marginaler som kunne redde dem fra udelanding. Og det lykkedes, de kom begge hjem, hvilke i sig selv var en succes. Jeg er ikke klar over placeringen, men vi var taknemmelige over ikke at skulle ud at køre igen.
Dagen sluttede med at der kom en ægte længerevarende tordenbyge som forstyrrede nedpakningen en del; men hvor var det en lettelse at få lidt vand fra himlen. Flyvepladsen var noget mudret bagefter, men med de temperaturer vi fører her er alt sikkert knastørt når vi kommer ud til pladsen i morgen.

Lene og børnene lånte Skodaen i dag og prøvede det lokale "badeland", hvilket vist var ok, vandet var vådt, og der kunne købes billige hot dogs. En hot dog med det hele her i byen består af pølse, brød og ketchup - men efter sigende ganske funktionel mad. Børnene klagede ikke, Jacob spiste to af dem uden at blinke. Selve stedet var vist en lidt blandet oplevelse, som det er med mange andre steder i dette smukke land med de store kontraster.
Fik en cognac uden kaffe her til aften, og det kan man godt lade være med hvis man ikke absolut behøver prøve alting; den smagte som en halvdårlig vodka tilsat sød smag og lidt cognagfarve. Så har man prøvet det; næste gang prøver jeg noget andet spændende...

..lever dog stadig

...dagen i dag begyndte som sædvanligt med samling af flyveren og transport til grid'en, men herefter drog vi i al hast til Skodaværkstedet hvor min bil blev afhentet mod betaling af 85,94 Euro, så god som i sin ungdoms vår - eller i hvert fald med alle elruder fungerende..
Herefter afsted til Wien Schwechat lufthavn med kun få stop for vædskeindtagelse, det var igen meget varmt. Når jeg bliver stor vil jeg have en bil med klimaanlæg, det har i den grad sin berettigelse i disse sydeuropæiske somre. Bortset fra det kører dyret jo fint, og turen forløb uden problemer. Det var dejligt at se Lene og børnene, og for at gøre de 3 timer tilbage til Prievidza mere behagelige tankede vi lige lidt Macdonaldsmad i lufthavnen. Afskyeligt, men uden var turen blevet væsentligt vanskeligere. De små faldt heldigvis i søvn et stykke ude på turen, og vågede først få km før destinationen. Christian var lige landet så det kunne ikke passe bedre, og gensynsglæden var stor og gensidig.
Flyvningen gik godt men det føles mærkeligt ikke at have fulgt med undervejs, ikke at have været en del af det. Jeg missede også det store gruppebillede; noget jeg bestemt overlever uden mén...

De danske piloter ligger pænt til i klassementet, men det kunne være fint med en topplacering på en af de sidste dage, det ville give et godt boost til holdet. Men de andre piloter ER skrappe. 3 konkurrencedage tilbage og det føles pludselig som meget lidt.

Vi havde i dag besøg af Morten Juul og familie fra Århus; Morten er kvalificeret til EM næste år og var nede og checke forholdene.Vi havde en hyggelig eftermiddag og aften med dem.

Nå ja, og så var det jo også min fødselsdag i dag - det havde jeg nær glemt, men Jacob og Karen havde lavet fine tegninger til mig og jeg fik en bog om vejret i Danmark. Jeg sponserede rødvin til aften, og hele bordet sang fødselsdagssang - så er det jo svært at bevare pessimismen trods de kolde dåbsattesterede facts! Måske blive man alligevel ikke for gammel til fødselsdage...??

Et svedent indlæg

altså, her er helt urimeligt varmt, og flyvevejret er på mange måder udfordrende så det er ikke nemt at vide hvor man skal basere sin optimisme. Vejret i dag varsler tordenbyger og vi har da også set og hørt et par stykker. Jan er landet ude og vi sidder og er bekymrede for de andre; det ser dog ud som om Christian har fået fart i Mig'en igen så vi håber det bedste...
Min bil er meldt færdig så nu venter jeg bare på et roligt øjeblik for at kunne komme til at hente den - lige nu tør vi ikke røre os af stedet! I morgen skal jeg til Wien og hente Lene og børnene så det ville være rart at have egne hjul. Det bliver hyggeligt, naturligvis især for Christian som ikke har set dem i 2½ uge.

Vi havde international aften i går med underholdning og især mad fra alle de involverede nationer; rigtigt hyggeligt og masser af spændende specialiteter af fast og flydende art. Jeg var frivillig chauffør så piloterne kunne smage nogen af de gode sager, og det blev en fin aften som vi naturligvis afsluttede i rimelig tid; vi har trods alt 5 flyvedage endnu incl den som er i gang. Det var sjovt og stimulerende at møde nogen af de andre piloter uden for den daglige stresssituation, og jeg fik flere invitationer til at deltage i bjergflyvningskurser.. hehe, det havde været sjovt at kunne sige ja til, men må vist hellere lige lære at styre flyet først! Er i øvrigt ved at have mærkbare abstinenser over manglen på cockpittid - glæder mig til at komme hjem og flyve igen...

Men det bliver først et stykke ind i uge 29 da jeg lige skal et smut omkring Østrig på hjemvejen - den tid den glæde.

.. en selvhenter

Så fik jeg min debut som chauffør med flytrailer. Sådan en er vel omkring 8m lang så man skal lige tænke sig ekstra om når man svinger, men derudover er der ikke de store ben i at køre med den. Den vejer ikke ret meget og har lav cw værdi, så kørsel på gode veje er intet problem, kørsel på veje af varierende kvalitet er også muligt og blev praktiseret i dag uden problemer.
Desværre landede 3 af de 4 danske piloter ude i dag så der har været gang i de tilknyttede hjælpere. Christian valgte at lande på en militær flyveplads under renovation, se hans blog, så hentningen blev ret simpel. Mindre heldig var Jan som landede i en majsmark og spandt på marken så flyet blev grønt over det hele. Rasmus måtte også lande på en stor mark som viste sig at skråne kraftigt så han kurede sidelæns ned af en skrænt og stoppede 5 m fra en gruppe træer. Flyet og Rasmus er uskadt.
Det har været varmt i dag, meget varmt, så vi har svedt og svedt. Var meget glad for at Christians bil har klimaanlæg! I morgen bliver også varm, men flyvemæssigt skulle vejret blive noget bedre, så vi varmer op til en succesdag for det danske team - vi trænger til det... !!

In Memoriam Alexander Martynov

Dagens briefing var helliget mindet om Alexander Martynov som omkom på tragisk og endnu uforklarlig vis i går. Et minuts stilhed blev fulgt af nogle få ord fra den russiske holdkaptajn samt et kort rids af hændelsen, som ikke gjorde os meget klogere på årsagen til styrtet. Sagen er nu i hænderne på myndighederne som vil foretage en tilbundsgående undersøgelse. Der kan læses nærmere om det hele på den officielle VM side.
Dagens konkurrence var aflyst i dag, så vi har lavet forskellige andre ting. Bilen blev afleveret på det lokale Skodaværksted, og derefter kørte Christian, Ole og jeg til Martin hvor vi først besøgte Ecco Sko fabrikken hvor vi købte sko og sandaler til særligt gode priser. Derefter til et lille hyggeligt sted ved begyndelsen af en tovbane (som dog var lukket) hvor vi spiste en let frokost i det dejlige vejr, akkompagneret af klingende tyrolermusik i højttalerne. Østrig er ikke langt væk... Herefter hjem igen gennem det utroligt smukke landskab, og nu venter vi vel bare på at det bliver tid til den næste øl...

begivenheder i ionosfæren

Dagen i dag blev præget af en tragisk fatal ulykke hvor en russisk pilot styrtede ned i en skov. Ingen ved endnu ret meget om omstændighederne, men umiddelbart ser det ud til at have været en soloulykke. Derudover har vi haft en nær kollision i dag, så vi er ved at synes at det er lidt for spændende. Normalt er der uhyre få ulykker ved store konkurrencer; mine meget erfarne kammerater kan huske to tilfælde i hhv 1993 og 2000, så vi føler os hårdt ramt...
Konkurrencen er aflyst i morgen, så vi pønser på at gøre noget helt andet; lige nu ved vi ikke hvad, men det finder vi vel ud af i morgen. Badeland er et godt bud, eller ekko sko fabriksbesøg..
Sov godt...

Kulinariske sprogforbistringer

Det har været en sindssygt oprivende dag i luftrummet, læs mere om dette på Christians blog, hele jordholdet har siddet på nåle hele eftermiddagen mens piloterne kæmpede sig igennem meget omskiftelige vejrforhold, bjerge med toppe indhyllet i skyer og masser af trafik i de få termikbobler som var at finde.

Men jeg vil hellere fortælle om Det slovakisk køkken, for det er meget vanskeligt at sige hvad det egentlig er. Man kan få det meste her, men for det meste (!) får man ikke det man tror man har bestilt. Det viser sig at bagte kartofler hernede faktisk er stegte - efter sigende en konsekvens af en statsautoriseret oversættelsesfejl. Temachef Ole Arndt og jeg bestilte en cheeseburger og fik netop det, en burger med ost og ingen kød. Men måske meget logisk, bare uvant. Salat som tilbehør kan betyde hvad som helst, f.eks. bruger de meget revet rødbede og revet løg, samt - mindre interessant - dåsemejs og ditto ærter.
Den gode nyhed er at en pastaret stadig er en pastaret, her får man hvad man forventer. Vi har nu to gange været på en mexirestaurant, men det eneste mexiagtige nogen har prøvet er en chili con carne som var ved at sende de hårdtprøvede piloter med jetfart op i stratosfæren - den var stærk! Heldigvis koster en stor fadøl godt en Euro, så lindringen er ofte nær. Oksekød er relativt dyrt her, men stadig billigt efter danske forhold, alt andet kød og fisk er decideret billigt.
I øvrigt er her et stort udvalg af spiritus, heriblandt mange mærker vi aldrig ser i Danmark - sjældent har jeg set så mange vodkamærker, de fleste til fantasipriser i en af de lokale supermakeder. En dag må jeg have en cognac til aftenkaffen.. :-)

I morgen ser vejret ret godt ud flyvemæssigt, så vi ser frem til en stor opgave, en stor sag for store piloter, måske en 500km/5timer?? Stay tuned... !

3. dag er jorddag

...det startede ellers med en fin sommermorgen, men da vejrudsigten ikke så særligt lovende ud var vi noget i tvivl om dagens forløb. Vi samlede flyet og gik til briefing,hvor den lokale metrolog på sit meget karakterisktiske engelsk forkyndte at "it is not weather for flying" til forsamlingens store morskab. Aflysningen kom dog først da vi kom ud af hangaren og ledelsen så det hele trække sammen; hvad der herefter fulgte må vel sammenlignes med en myretue på overarbejde. Alle skulle have hentet fly fra gridden, demonteret og pakket ned inden regnen, og det skete i så højt tempo som det nu er muligt uden at man ødelægger nogen af naboernes flydele :-).
Det lykkedes heldigvis at få pakket uden de store problemer - og her står/sidder vi så med fri resten af dagen. Tid til at ordne alt muligt og umuligt, læse i diverse bøger, kigge vejrudsigter igen og igen, osv osv. Vi håber meget at kunne flyve i morgen, da vi har meget at vinde efter begivenhederne i går og her til morgen, se Christians blog...

Hvem er Alberto?

...det ville jeg gerne vide for vi har endnu ikke mødt ham. Vi bor ellers på en pension som bærer hans navn, men personalet er ikke det mindste spanskklingende. Vores "landlady" taler kun slovakisk, og en meget lille smule russisk, tysk og italiensk, hvilket ikke kan undgå at påvirke kommunikationen en smule. De basale ting går det dog fint med at få formidlet (såsom 3 store øl tak). Værelset er helt fint, gode senge, god aflægsplads til tøj osv, og internetadgang i fællesarealet. Og bilerne holder i en aflåst gård, så alt i alt er det fint.
Der er masser af restaurationer i byen og for det meste er priserne meget rimelige - hvilket passer fint når vi nu ikke har tænkt os at bruge tid på at lave mad. Ellers bærer byen præg af sin østeuropæiske oprindelse, gammelt og nyt og masser af ufærdigt over det hele. Men folk er meget flinke og organisationen omkring konkurrencen er generelt meget kompetent; de få fejl som opstår bliver der taget hånd om med det samme. Der er en del patruljerende politi, hvilket vi tager som et udtryk for at der ikke må ske os noget. Stemningen er ret afslappet på flyvepladsen, men det følger nok af den gennemførte organisation.
Det har været varmt siden jeg kom men der skulle være et vejrskift i morgen, så måske jeg kan få repareret min bil...

Bilferien mange ansigter

Det er skønt at være på ferie i bil, man er fri til at gøre hvad man vil når man vil. I hvert fald når alt fungerer. Og det gør det jo så ikke nødvendigvis. Afsted fredag kl. 13 fra Hørret og første "stop" var Vejle fjord broen som det tog ½ time at passere. Derefter udover stepperne til ca 50 km nord for Hamborg hvor en lille pause med alle vinduer åbne gav lidt ekstra oplevelser. Det ene bageste sidevindue ville ikke lukke. Ind på nærmeste værksted (volvo) som egentlig var på vej hjem, men det lykkedes dem at splitte døren så meget ad at vi kunne lukke vinduet mekanisk, sikre med tape, og så kunne jeg køre videre. Det var lige 1½ times forsinkelse.
Den obligatoriske kø ved Elbetunnelen var ikke så slem som før set, og derefter sydpå i fin fart. Indtil GPSens TMC mente at der var trafikprop længere sydpå og derfor ledte mig gennem et virvar af smukke landsbyer, og derefter tilbage på den samme hovedvej nogle få kilometer sydligere...
Kørte ufortrødent videre gennem køer og vejarbejde og nåede til Halle og fandt meget sent på aftenen et hotel at ovenatte på. Dagen efter starter med fri bane og god fart, ind i Tjekkiet og efter en lille tur væk fra vejen finder jeg en servicestation og køber en motorvejsvignet. Videre af motorvejen og pludselig bliver jeg via et mystisk vejarbejde ledt til en hovedvej langs en flod, en smuk tur som er en god vej ind i landet. Videre uden problemer til Prag og her ca 1½ time i en Mega trafikprop. Fik jeg sagt at det begge dage var 30 grader? Det er altså ikke godt i en bil uden klima.
Endelig ude af Pragområdet og derefter planmæssigt videre af god motorvej, derefter hovedvej i smukke, smukke omgivelser som så pludselig uden forklaring eller varsel var lukket. Al trafik blev ledet af det jeg vurderer til at være den gamle vej - hvilket betød at 40 km tog ca 1½ time på snørklede bjergveje; smukt men nu ville jeg egentlig gerne frem! Og det kom jeg kl lidt i 19 i går. GPSen havde gættet på 15:30 ved starten af dagen, men man skal ikke tro på alt der står i avisen.
Men vi er godt fremme og indkvarteret, og i dag er konkurrencen startet. Mere kan læses på Christians blog...