lørdag den 10. juli 2010

.. en selvhenter

Så fik jeg min debut som chauffør med flytrailer. Sådan en er vel omkring 8m lang så man skal lige tænke sig ekstra om når man svinger, men derudover er der ikke de store ben i at køre med den. Den vejer ikke ret meget og har lav cw værdi, så kørsel på gode veje er intet problem, kørsel på veje af varierende kvalitet er også muligt og blev praktiseret i dag uden problemer.
Desværre landede 3 af de 4 danske piloter ude i dag så der har været gang i de tilknyttede hjælpere. Christian valgte at lande på en militær flyveplads under renovation, se hans blog, så hentningen blev ret simpel. Mindre heldig var Jan som landede i en majsmark og spandt på marken så flyet blev grønt over det hele. Rasmus måtte også lande på en stor mark som viste sig at skråne kraftigt så han kurede sidelæns ned af en skrænt og stoppede 5 m fra en gruppe træer. Flyet og Rasmus er uskadt.
Det har været varmt i dag, meget varmt, så vi har svedt og svedt. Var meget glad for at Christians bil har klimaanlæg! I morgen bliver også varm, men flyvemæssigt skulle vejret blive noget bedre, så vi varmer op til en succesdag for det danske team - vi trænger til det... !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar